Max er 9 år. Han er familiens ruhårede hønsehund og anvendes til jagt. Han har et rigtigt godt væsen og er meget omgængelig som jagthund og familiehund. Dog er han noget skrap ved råvildt, og det sker også, at han går lidt på jagt for sig selv og glemmer at høre fløjten, når jeg gerne vil have ham helt på plads.

Jeg fik ham som 8 ugers hvalp, købt hos Anders Due. På et tidspunkt hvor jeg ikke rigtig havde nogen former for forudsætning for viden om den ruhårede hønsehund, ud over hvad jeg havde oplevet på jagt og læst mig til. Og om hvad det vil sige at have sådan en lille selvstændig herre i huset. I hans opvækst var det mig væsentligt at han havde meget vedvarende kontakt til andre hunde og børn i alle aldre, da han også skulle fungere som familiehund.

I min søgen rundt i hele landet efter en ordentlig kennel, var der et navn der gik igen hele tiden, nemlig Kennel Kragborg v/Anders Due. Der var et udvalg af 5 tæver og tre hanner. Ud af de tre hanner var der en meget stor hvalp med et kæmpe hoved, som de kaldte Brian Nielsen. En af hvalpene var meget lille, og så var der Max i mellemstørrelse, som min kærlighed faldt på. Så tog vi ham med hjem til Bording.

Planen med Max var, at han skulle være i nyopført hundegård ude i haven. Men sådan gik det ikke. Når han kom ud i hundegården, hylede han som en stukket gris. Han fik hurtigt overtaget, da mine følelser løb af med mig. Jeg syntes sku, at det var synd for hunden, at den skulle være der. Og derefter fik den fri adgang til hele huset, hvor han har en hundekurv i stuen og en i vores soveværelse.

Ud over den 2½ meter lange fiskestang med en rævehale i var jagtinstinktet ikke rigtigt helt på plads før at Max fik sit byttedyr musen. Ude i vores bryggers kom en lille mus pilende ind fra græsplænen, hvor den først gemte sig under et lille skab. Da jeg så musen kaldte jeg på Max og lidt efter løb musen lige mellem benene på Max og ud i badeværelset. Max løb efter musen og derefter lukkede jeg døren, så musen ikke kunne komme ud igen. Max stoppede op og så et kort øjeblik på musen, derefter sagde det haps og knas, og sådan endte livet for musen. Jeg fik hentet mit Canon kamera og fik placeret Max ude på græsplænen med musen på hans højre pote, hvorved der var en nøje studering af den nyligt indfangede mus. Og hvad kan man så lære af det? Max fik en uvane i sin søgning efter mus, at når jeg ikke var ude i haven og kunne se efter ham, var han nu i stand til at grave nogle ordentlige huller i græsplænen og de blev ikke mindre efter at han blev voksen,
Apportering af pindsvin fra haven er ikke noget problem. Solsortereder i hækken i passende højde hører også til Max’s lokale jagtudbytte.   

Den første gang han var med på jagt i Ruskær ved skydebanen som 6 måneders hvalp, fik han en lidt grim oplevelse, der gjorde at han blev lidt skudræd. Det der skete var, at vi var en del jægere som holdt en frokostpause lige op ad skydebanen, og pludselig startede militæret noget kraftig skydning op ca. 15 meter fra ham, omme bag ved et skyttehus. Formiddagen var ellers gået godt, men om eftermiddagen da vi skulle på jagt igen, var han ikke til at drive frem, han rendte simpelthen bare bange rund med halen mellem benene. Anders Due løste problemet med skudræd, ved at præsentere Max for så meget vildt som muligt, hvor der i første omgang ikke blev skudt i nærheden af hunden. Efter et stykke tid blev der skudt til fugl på rigtig lang afstand. Denne afstand blev så kortere og kortere indtil der til sidst ikke var noget problem mere.

Max´s hvalpetræning startede i DcH-Bording, hvor de var meget flinke til at forsøge at få nogle begreber om hundetræning ind i hovedet på mig og hunden. Især kan jeg rette en personlig tak til Dorthe Østergaard, som er i besiddelse af meget professionalisme som hundetræner. Som tiden gik fik jeg hurtigt forståelse for, at det med at træne jagthund hos DCH i Bording, kun var en overgang, indtil at der var mulighed for at deltage på hvalpe træning i vores lokale jagtforening. Træningen var anlagt på en helt anderledes måde, end jeg var vant til. Her var undervisningen af hundefører og hunden total målrettet mod hundens anvendelse som jagthund, og det var det jeg egentlig havde brug for. Foruden at deltage lokalt til hundetræning, gik turen også en hel del gange til Juelsminde hos Anders Due, men der var lidt langt at køre fra Bording. Da Max var ca. 8 måneder gammel blev han pludselig halt på det ene forben. Ved nærmere undersøgelse på Silkeborg Dyrehospital konstaterede man ved en røntgenundersøgelse, at der var en bensplint på størrelse med en lillefinger negl, der havde løsnet sig i skulderbladet, og som generede hunden. Efter aftale blev Max opereret, og da regningen på ca. 6.000 kr. skulle betales, fik vi 5.500 kr. refunderet af hundesygekassen. Det var rart nok at få det ordnet, men i hundens sygeperiode var der ikke rigtig mulighed for hundetræning, så vi blev sat noget tilbage i en meget vigtig periode at hundens opvækst.

Jeg har nu en ruhåret hønsehund på 9 år, som 95 % af tiden kun har været anvendt til drivjagt. Kun på riffeljagt lader jeg normalt hunden blive hjemme. Hvis jeg får brug for en eftersøgning af råvildt, har jeg altid dobbeltsikret mig ved at have adresse samt telefon på tre lokale Schweisshundeførere i pungen samt oprettet i mobiltelefonen. I sidste weekend havde jeg nogle rigtig gode oplevelser, som jeg er meget taknemmelig for, hvor hunden kom for fugl flere gange. Der fik den prøvet sin første rigtige andejagt, hvor apporteringen gik helt fint. Desværre vil hunden ikke apportere ræv. Det er helt klart min egen skyld, da den ikke har lært tvangs- apportering fra start som hvalp. For ca. en uge siden forsøgte jeg at få hunden til at apportere en lille rævehvalp med hjælp af en god ven og hundeinstruktør. Hvilket fik hunden til pludselig at ændre adfærd, som værende direkte truende og advarende.
Jeg har aldrig set ham sådan før, kun hvis han skal passe på huset om natten. Normalt er han en forkælet kælepotte, der er meget omgængelig med andre hunde samt børn i alle aldre, men meget skrap over for råvildt.
Men her var grænsen altså nået for, hvad den ville finde sig i fra en anden person, og konklusionen blev, at han var blevet for gammel til den slags pjat. I stedet skulle jeg glæde mig over, at han var særdeles velfungerende på drivjagt, og der som regel ikke er de store problemer. Han apporterer fint andet vildt og har fastholdt råvildt tre gange. Sidste gang fastholdt han råvildtet direkte i struben, som har været mit ønske fra start. Jeg glæder mig til at tage hunden med på duejagt næste gang vi skal afsted.

18-10-2008 Når dæk fløjten virker som den skal og indkaldet er helt på plads.

 Hundetræningen startede i januar med seks gange indendørstræning i ridehal med dressur samt lydighed. Derefter hundetræning i Arnborg med Ruhårsklubben med vand og slæb og apportering. Og det samme gentog sig med 10 gange hundetræning lokalt i jagtforening. Og igen 10 gange hundetræning lokalt med Ruhårsklubben i Bording.

Ikke alt er lige uden problemer. Ved den prøve i Arnborg med dommer med vand og slæb og apportering fik jeg alvorlige problemer da Marius skulle hente duer i vand. Den ene af duerne blev grundig tygget på imedens han svømmede mod land. Og da han lige nåede kanten af søen smed han duen og satte en pote på duen og rev hoved af duen. Dommers bedømmelse af præstationen lød nogenlunde således. Aldrig havde han se en due blive gennemtyggede så grundigt før. Hvilke udløste et stort 0 af karakter. Jeg har fået løst problemet så han ikke tygger duer mere.

 For sjov var der en lille konkurrence i ræveslæb. Jeg var først for nyligt begyndt at træne ræveslæb og apporteringen med ræv var ikke helt på plads endnu.
Prøven foregik på den måde, at der var to pæle til start og en mand med et stopur.
Der blev udlagt en ræv på ca. 100 meter nede ved søen og uden for hundenes synsfelt.
Ved start var der to hunde, der var i snor og en løs hund der løb frem til start. Den løse hund blev på den måde pæset frem med fuld fart. En af hundene valgte at skyde genvej med ræven og sprang i søen med ræven i kæften. Efter et stykke tid gik den på land igen.
Det bedste resultat og vinder var en apporteret ræv på kun 26 sekunder. Mit bedste andet forsøg var på 36 sekunder som jeg bestemt ikke var utilfreds med, det var rigtig sjovt at prøve at konkurrere mod nogle ældre og mere erfarende hunde og hundeførere.

I går var vi på andejagt ved Stavning fjord. Pludselig blev det meget dårligt vejr med hård vind og rigtig ruskregn. Så er det jo godt, at man kan passe lidt på sin hund i form af en gummimåtte som underlag og et regnslag. Selv om den ruhårede jo er en rigtig rubus hund. Der er ingen grund til at den fryser mere end alle os andre. Jeg har tænkt lidt over at købe en fiberpels til hunden. Den skal avendes når hunden har været ude i rigtigt koldt vand. Jeg håber at det på længere sigt, kan modvirke at hunden evt. får gigt.
Se billeder fra afslutningen på hundetræning i Arnborg klik her >>>>>

 

Marius
Den 29-3-2006 har vi købt en nye 10 ugers hvalp hos Anders Due

8-6-2006

Her med lidt billeder fra aftentræning i Arnborg

Billedet er fra den 24-5-2008 taget ud i vore have

Basse blev familien nye jagthund